Menu

BBB's 10 bærende principper

  • Alle skal gives mulighed for at udvikle sig som hele mennesker
  • Alle parter i BBB er ligeværdige
  • Udgangspunktet for udvikling er oplevelsen af det gensidigt forpligtende fællesskab
  • Dialog, åbenhed, tillid, demokrati og fairplay skal fremmes
  • Glæde skal præge alle aktiviteter

Med værdigrundlaget som udgangspunkt har generalforsamlingen også vedtaget 10 bærende principper for sport i BBB.

BBB's 10 bærende principper

1. Sport i BBB er for alle

BBB henvender sig til alle i lokalsamfundet.

Vi vil måle os på:
- Hvor mange er aktive i selve det at dyrke sport i BBB, både samlet og inden for de forskellige aktiviteter (fodbold/bordtennis/piger/drenge/oldboys/seniorherrer/seniordamer etc.)
- Faciliteter - hal/baner etc.
- Hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der dyrker sport i BBB

2. BBB er for Brændekilde - Bellinge

Brændekilde-Bellinges præstationer på sportsscenen spiller en væsentlig rolle for lokalsamfundets identitet.

Vi vil måle os på:
- Hvordan BBB's hold klarer sig i fynsk konkurrence - deres placering på Fyns ranglister
- Hvordan BBB's trænere, ledere, dommere og spillere klarer sig i forhold til andre på Fyn
- Hvordan trænerne, lederne, dommerne og spillerne optræder som repræsentanter for BBB

3. BBB er en foreningskultur

Foreningskulturen er vigtig for vort lokalsamfund.

Vi vil måle os på:
- Hvordan offentlighedens accept og respekt er for foreningskulturens betydning for samfundet
- Antallet af trænere, ledere, dommere og spillere, der er tilknyttet BBB
- Hvordan BBB medvirker til at styrke lokalsamfundet?
- Hvor meget det enkelte BBB medlem bidrager til fællesskabet udover kontingentbetaling

4. BBB er samvær

Foreningsliv er et vigtigt forum for samvær i lokalsamfundet, og BBB kan spille en vigtig rolle.

Vi vil måle os på:
- Hvilken rolle BBB spiller, når der tages imod tilflyttere
- Hvordan det lykkes at hverve nye medlemmer, herunder tilflyttere til klubben
- Hvordan vi fastholder vores eksisterende medlemmer

5. Sport er personlig udvikling og udfoldelse

Deltagelse i sport som træner, leder, dommer og spiller indebærer muligheder for personlig udfoldelse og udvikling.

Vi vil måle os på:
- Om den enkelte oplever en personlig berigelse og udvikling
- Antallet af trænere, ledere, dommere og spillere, der udvikles blandt BBB´s medlemmer

6. BBB er uddannelse

Deltagelse i BBB er også uddannelse.

Vi vil måle os på:
- Antallet af deltagere på træner-, leder-, dommer- og spilleruddannelsen
- Evnen til at fastholde spillere som trænere, ledere og dommere
- I hvilket omfang deltagerne oplever, at de lærer gennem deres involvering i BBB - den livslange uddannelse
- Om kompetence opnået i BBB kan bruges i det øvrige liv

7. Sport i BBB er leg

Sport i BBB er at opleve glæde ved at lege.

Vi vil måle os på:
- Om den enkelte oplever legen med andre som en del af sportsaktiviteten på alle niveauer
- Om det er sjovt at dyrke sport
- I hvilket omfang trænere, ledere, dommere og udøvere fastholdes
- Om leg og læring kombineres

8. Sport er konkurrence

Konkurrence og kamp er en del af sporten, hvor blandt andet forståelsen for regler, roller og ansvarsfordeling udvikles.

Vi vil måle os på:
- Antallet af hold/sportsudøvere, der deltager i turneringer
- Om fair play indgår i udøvelsen af sporten

9. BBB er forretning og underholdning

BBB er også forretning.

Vi vil måle os på:
- I hvilket omfang BBB evner at generere økonomi via medlemmernes engagement i klubbens forskellige indtægtsorganer
- Evnen til at tiltrække sponsorer
- Hvordan samarbejdet med pressen fungerer i forhold til PR og markedsføring

10. BBB er varetagelse af interesser

BBB skal deltage i den offentlige debat, når sport og foreningsliv er på dagsordenen i vort lokalområde.

Vi vil måle os på:
- I hvilket omfang det lykkes BBB at opnå repræsentation i relevante organer - lokalt eller på unionsniveau
- Om det lykkes at gøre os synlig lokalpolitisk
- Hvordan samarbejdet med skoler, SFO og børneinstitutioner fungerer

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik, så vi kan forbedre det både for dig og for andre. Vi benytter trafikanalyseværktøjet fra Google Analytics til at følge de besøgendes brug af siderne. For at kunne genkende tilbagevende besøgende, anvendes en cookie med unikt ID. Oplysningerne gemmes på Googles servere, og benyttes til at lave rapporter om brugen hjemmesiden. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies.
Luk