Menu

Vidste du?

... at BBB-drengen Kasper Bøgelund debuterede på A-landsholdet i 2002, og den daværende 21-årige forsvarsspiller blev skiftet ind i flere af Danmarks kampe ved VM-slutrunden, bl.a. efter 6 min. spil i 1/8 finalen mod England. Forinden havde han fået sin VM-debut i 2-0 sejren over Frankrig og var endda lige ved at score, men måtte nøjes med "fornøjelsen" af at blive trukket i øret af Frankrigs daværende anfører Marcel Desailly.

 

... at Carsten Hemmingsen er noteret for én kamp på A-landsholdet i King Fahd Cup i januar 1995, som var forløberen til FIFA's Intercontinental Cup, og kan faktisk kalde sig verdensmester, idet de danske europamestre i finalen besejrede de sydamerikanske mestre fra Argentina med 2-0. Argentinerne stillede op med verdensstjerner som José Chamot, Ariel Ortega og Gabriel Batistuta. Storebror Michael Hemmingsen har i to omgange deltaget på ligalandsholdet.

 

... at Allan Nielsen er den eneste, der har spillet som BBB'er på landsholdet. Det skete i 1987, hvor oldboyslandsholdet efter 10 års pause spillede to kampe på kunststofbane foran 4.000 tilskuere. Den første kamp vandt Danmark 3-1, mens holdet dagen efter, den 1. juli 1987, vandt 1-0 med Allan Nielsen som matchvinder. Allan spillede sammen med bl.a. Knud Herbert Sørensen, Allan Simonsen, Henning Munk Jensen og med Ole Quist på mål.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik, så vi kan forbedre det både for dig og for andre. Vi benytter trafikanalyseværktøjet fra Google Analytics til at følge de besøgendes brug af siderne. For at kunne genkende tilbagevende besøgende, anvendes en cookie med unikt ID. Oplysningerne gemmes på Googles servere, og benyttes til at lave rapporter om brugen hjemmesiden. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies.
Luk