DBU's Skattejagt: Vær med til at finde landsholdets bold

Og hvis den ikke bliver fundet, skal Christian Eriksen, Viktor Fischer og Kasper Schmeichel spille den næste landskamp med grapefrugter i stedet for fodbolde.
DBU's Skattejagt inviterer alle piger og drenge på fem, seks og syv år (børn født i årgang 2008-2010) til at hjælpe landsholdet med at finde den forsvundne bold.
Og skattejægerne er under tidspres. De har kun én lørdag og én søndag til at finde bolden. Og den kan kun komme tilbage, hvis skattejægerne gennemgår en række fodbold-øvelser, -udfordringer og -lege. Hver gennemført øvelse giver en ledetråd i jagten på at finde Danmarks mest eftersøgte fodbold.
Skattejægerne vil få en spillertrøje, en drikkedunk og deres helt egen landsholdsbold som tak for indsatsen og hjælpen til landsholdet.
Blandt deltagerne på DBU's Skattejagt vil der blive fundet to "super-skattejægere", som bliver inviteret ind til et efterfølgende event med landsholdet.
Hver skattejæger skal møde op til Skattejagten med mor, far eller en anden person over 16 år, og den voksne vil blive aktivt involveret i jagten i forskellige roller og funktioner.
Skattejagten vil blive gennemført i BBB i weekenden lørdag/søndag den 3./4. oktober 2015. Begge dage fra klokken 09.30 til 15.00.
Det får du på DBU's Skattejagt 2015:
- Adidas Skattejagt T-shirt
- Diplom
- Drikkedunk
- Din helt egen landsholdsbold som tak for indsatsen og hjælpen til landsholdet
Alt dette + to dages fodboldsjov får du for blot 530 kr.
Billetsalget er begyndt. Billetter købes via DBU's eget billetsystem på www.dbu.dk/skattejagt eller ring på telefon 43 26 54 00 mandag til fredag klokken 9-16.
Landsholdsspillerne og BBB håber at se dig og dine holdkammerater i jagten på store fodboldoplevelser.
Følg DBU's Skattejagt på Facebook og læs mere om DBU's Skattejagt her.