Nye trænere i seniorafdelingen

Det er med stor glæde, at det er lykkes BBB at lave aftaler med to nye trænere til 1. holdet gældende fra næste sæson.
Svend Åge Thomsen kommer til klubben med 25 års trænererfaring fra forskellige klubber på Fyn - blandt andet B67, OB og OKS. Han bliver i BBB ligestillet med Eric Bodjo, der med sine 30 år er lidt mere ny som træner, men med trænererfaring fra B1913 og OB. Desuden kommer Eric Bodjo med erfaring som spiller fra blandt andet Spanien, hvor han har været professionel - og fra Danmark, hvor han har været omkring flere divisionsklubber.
BBB har endvidere forlænget aftalen med Michael Brødholt, så han også står i spidsen for 2. holdet fra næste sæson.
Jens Aarup stopper
BBB og Jens Aarup har pr. dags dato valgt at stoppe samarbejdet. Det betyder, at Michael Brødholt vil stå i spidsen for 1. holdet i foråret, og Lars von Backhaus Bjufstrøm vil tage sig af 2. holdet.
For mere info kontakt:
Sportschef Finn Jørgensen: 28 49 47 72