Nyt fra U12 Golden League

Det var med spænding og forventningens glæde at jeg startede som ny cheftræner for BBB U12 Golden League. Men fra start af kunne jeg se en masse glade og dygtige drenge som helt vildt gerne vil spille fodbold. Optakten startede godt med sejre over Marienlyst, Middelfart, OB U13 og et nederlag til Svendborg, men til trods for flere eksperimenter på pladserne lignede det hurtigt et hold som kæmpede for hinanden og hjalp hinanden.
Vi tog til Niels Hald cup og skulle forsvare sidste års 3 plads, det er aldrig nemt, men vi fik vist super fint spil, fight, vilje og sled os til resultater i alle kampene selvom det gang på gang var stolpe ud for os. Om søndagen kæmpede drengene fantastisk og især 0-0 kampen imod B93 og 1-0 sejren over Svendborg viste vi virkelig flot fodbold og alle leverede en indsats BBB kan være stolte af. I semifinalen imod OB var der ikke nok kræfter i behold, og selvom vi havde ære i kampen, måtte vi se os slået 0-3. OB brugte de sidste kræfter mod os og tabte herefter semifinalen til AGF, som blev vinder af det uofficielle DM i årgang 2006.
Vi lagde ud i Golden League Guld, og var i den første kamp direkte uheldige imod Haderslev, kampen sluttede 1-1 efter rigtig mange spildte chancer og et uheldigt selvmål i sidste minut, det var en rigtig debutkamp og flere spillere virkede unødvendigt nervøse. I anden runde af turneringen fik vi sat tingene på plads med en 9-0 sejr over Næsby/Allesø, der blev udspillet på rigtig mange parametre. Vi kunne med en sejr i sidste runde vende tilbage til Platin rækken, og det blev endnu en rigtig god kamp med fint spil og en helt fortjent 7-0 sejr over Kolding. Nu venter platinrækken igen, og kampene helt i toppen af den Jysk / Fynske række er ikke for sarte fodboldben og sjæle.
Så jeg glæder mig til at følge drengene og deres videreudvikling. Jeg tror holdet har rigtig mange fede oplevelser og kampe i vente, hvis vi holder fokus på at holdet skal fungere og kræver, at alle arbejder hårdt :)
Husk hårdt arbejde slår talent indtil talent arbejder hårdt!