Senior status

Hold 1
Efter en hæsblæsende forårssæson på godt og ondt, og med op og nedture. Lykkedes det vores hold 1 at rykke op i serie 1.
Dette var også det klare mål sat af både spillere og trænere.
Målet blev nået. Og truppen er allerede nu, efter at have holdt en god fortjent sommerferie, gået i gang med at træne op til den nye sæson. Der er indlagt flere træningskampe til begge hold så de har de optimale forberedelser til den nye kommende efterårssæson.
Nu er målet for hold 1 er at etablere sig fast i serie 1. der er kommet nye forstærkninger til holdet. Og vi har fået flere tilbage fra skader. Så vi håber og tror på at drengene nok skal bide sig fast i serie 1.
På trænersiden har klubben forlænget kontrakten med cheftræner Michael Østergaard. Som vi er glade for ønsker at fortsætte i trænersædet.
Hold 2
Hold 2. havde et fremragende forår, hvor de suverænt vandt rækken og flere af deres modstandere blev besejret med tenniscifre.
De nåede også helt til semifinalen i Albani pokalen. Så der blev spillet masser af kampe i foråret.
Målet for vores hold 2 er hovedsageligt at der skal spilles noget god fodbold og med hyggen i højsædet. Men med den stærke trup vi har og den tro der er på tingene. Er det ikke urealistisk at hold 2 kommer til at skulle spille med om oprykning til serie 2 i år. Det bliver meget spændende at følge denne rejse også.
Truppen har desværre måtte takke af med træner Brian Jensen som er stoppet planmæssigt som træner efter at være stået i spidsen for holdet i 1 år. Han overtager i stedet vores nye U19 hold. Så Brian fortsætter sit store virke i klubben og vil fortsat også have meget med seniorerne at gøre i form af samarbejde mellem U19 og senior spillere.
I stedet for Brian har klubben ansat Henrik Christiansen som træner for hold 2. og ligesom Michael er han også allerede nu startet i sit virke som træner. Henrik kommer senest fra en lignende stilling fra Otterup. Vi glæder os over ansættelsen af Henrik og ser frem til en spændende sæson med ham ved roret.
Andet nyt
Nicolaj Nørmark Pedersen er stoppet planmæssigt efter at have været spillende assistent på hold 1 i foråret.
I stedet er klubben glade for at have landet endnu en ansættelse på assistent træner fronten. Vi har skrevet kontakt med Per Hansen, som kommer med stor erfaring på trænergerningen. Og vi er sikker på at ham og Michael tilsammen vil kunne tage vores hold 1 til det næste niveau og sørge for en rigtig fed sæson i serie 1.
Til sidst vil jeg på seniorens vegne gerne takke for alt den støtte vi har modtaget på lægterne, i omklædningsrummet og hvor folk ellers har båret BBB fanen højt.
Vi glæder os til at se jer alle til kampene i den nye sæson.
På bestyrelsens vegne
Anders Klokker