U10-drengene imponerede ved Vildbjerg Cup

13 U10-spillere med forældre og søskende - i alt 41 BBB'ere - tog til årets Vildbjerg Cup, hvor der primært var sat fokus på det sociale mellem spillere og forældre – men også det sportslige talte med, når nu vi var taget til det jyske fra torsdag til søndag i uge 31.
Alle forventningerne blev indfriet i år. Der blev masser af tid til det sociale mellem forældre samt drengene – der blev set en masse fodbold, og der blev også spillet en masse god fodbold fra BBB-drengene.
Drengene boede på campingpladsen sammen med forældrene, hvor der igen i år var lavet et fællestelt, som dannede rammen for lejren, hvor der blev spist fælles morgen- og aftensmad.
De to hold var inddelt i hver sin niveauinddeling, så kampene lå heldigvis forskudt af hinanden. Dermed kunne alle spillere og forældre se hinandens hold. Det var også tanken hjemmefra, men om det lige kunne lade sig gøre, vidste vi ikke før programmet lå fast.
Men holdene spillede skiftevis, og her et hurtigt udpluk af resultaterne i de indledende puljer:
Hold 1: |
Hold 2: |
Med et enkelt nederlag i ni kampe kunne begge hold spille sig videre som puljevindere. Hold 1 spillede sig direkte i semifinalen, og dermed var det sikkert, at minimum en 4. plads var i hus - nøjagtig som sidste år vi var i Vildbjerg.
Hold 2 havde dog en lidt længere vej til en evt. finale, da der var ca. 50 hold med i det niveau. Så de skulle i 1/8-delsfinale med B73 Slagelse, som desværre blev endestationen for det hold. Et spinkelt 1-2-nederlag måtte de hårdt kæmpende drenge se sig slået med, og så var stemningen et øjeblik dyster, og spillerene skulle lige samle sig igen. Lidt efter noget betænkningstid og en flot "puljevinderpokal" var drengene glade igen! B73 Slagelse tabte sin semifinale til vinderene i denne pulje, så det var hård modstand, de var oppe imod vores drenge. Hold 2 sluttede dermed blandt de sidste 16 hold ud af 50, hvilket var meget flot!
Tilbage til Hold 1, som nu stod i semifinalen. Her stod Skive for skud. Drengene spillede en rigtig flot kamp og gik også fra banen som sejrherrer – 4-2 og alle drengene lavede fælles jubel på banen. Igen var sammenholdet fantastisk, og selv om det kun var halvdelen af truppen, der var i kamp, så var alle spillerne en del af jublen inde på banen.
Efter kampen kunne drengene sætte sig ned og se på deres kommende modstander, som blev Viborg Søndermarken, der tromlede over ØBG Silkeborg.
Vi vidste nu, at en svær kamp ventede - og træner Carsten Stensgaard gik i tænkeboks. Søndag morgen skulle finalen spilles, og drengene gik til kampen meget nervøse, men var klar til kamp. På trods af en defensiv taktik, som virkede mod Viborg Søndermarken, ja så måtte drengene se sig besejret 1-0 – og skuffelsen var ikke til at tage fejl af. Der var igen lidt dyster stemning, men efter lidt betænkningstid og en god snak om, hvor flot andenpladsen var – og de samtidig godt kunne se, at det hold, de mødte på dagen, bare var bedre – så gik de stolt på podiet og fik en meget flot pokal samt en sølvmedalje om halsen. De fik ligeledes en flot træningstrøje – så alt i alt en MEGET godkendt præstation.
Trænerteamet og forældrene havde vist gerne solgt disse resultater hjemmefra. Super flot præstation af ALLE U10-drengene ved årets Vildbjerg Cup. Vi håber igen, at vi er at finde til Vildbjerg Cup næste år.