U10 har hjemmebanestævne den 30. oktober

Vi vil gerne slutte udendørssæsonen ordentligt af på hjemmebane, og derfor starter U10 B-/C-stævnet kl. 10:00.
Vi får besøg af TPI, ØB, Aunslev, OB og OKS - og træneren og drengene er kampklar.
Vi spiller fem kampe begyndende kl. 10:00 og håber på en masse opbakning fra de andre hold i klubben.
Mens dette stævne er i fuld gang, spiller Golden League-holdet kamp mod OKS kl. 11:00. Her kommer vi igen op mod nogle af landets bedste hold, og vi håber, at man kan se både denne kamp samt følge med i kamp i U10 B-/C-stævnet også.
Når B-/C-stævnet er færdigspillet, begynder U10 A at spille stævne. Første kamp spilles kl. 12:30, og her kommer Svendborg, TPI og Sanderum på besøg.
"Tutten" er åben hele dagen, og her kan der købes kaffe, juice, sodavand, frugt, pølsehorn og kage til rimelige priser. Denne gang kan der også købes pølser og brød samt toast.
Vi håber, at alle i klubben har lyst til at kigge forbi og bakke op omkring vores drenge samt andre hold i klubben.
U10 B-/C-stævne spilles fra kl. 10:00-12:30.
U10 Golden League spilles kl. 11:00.
U10 A-stævnet spilles fra kl. 12:30-14:00.
Vel mødt i BBB.