Menu

U11 til FS-indestævne 2016

image U11-drengene til FS-indestævne 2016.
Flemming Wiberg
06. januar 2017 kl. 14:34

U11 havde to hold med til FS-indestævne, som repræsenterede hhv. Rasmus Rask-Skolen og BBB. Første- og fjerdepladserne fra 2015 skulle forsvares.

Begge hold kvalificerede sig til kvartfinalerne på finaledagen, og de kom i samme pulje. Den indbyrdes kamp endte fortjent 2-0 til RRS, og en sejr over MG&BK samt uafgjort mod Morud var ensbetydende med en plads i semifinalen. BBB kæmpede flot videre, og trods føringer i begge kampe blev det til to uafgjorte. Det var desværre ikke nok, men BBB var blot 35 sekunder fra en plads i den anden semifinale.

I semifinalen mødte RRS rivalerne fra OB, som trak det længste strå med en scoring til 4-3 i overtiden. Det var altså virkelig de berømte små marginaler, som afgjorde skæbnen for begge hold.

Efter sejr over Morud - igen i overtiden - på 1-0 i kampen om 3. pladsen kunne RRS få overrakt de fortjente bronzemedaljer. SfB vandt ligeledes fortjent over OB i finalen.

Sideløbende med at udendørs nu optrappes, skal holdet deltage i fire indendørsstævner i januar. Der venter holdet et krævende og udfordrende forår med diverse stævner samt Golden League platinrækken.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik, så vi kan forbedre det både for dig og for andre. Vi benytter trafikanalyseværktøjet fra Google Analytics til at følge de besøgendes brug af siderne. For at kunne genkende tilbagevende besøgende, anvendes en cookie med unikt ID. Oplysningerne gemmes på Googles servere, og benyttes til at lave rapporter om brugen hjemmesiden. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies.
Luk