Menu

U13 pigestævne på BBBs kunstgræsanlæg(nu med galleri)

image
Jacob Erfurth
03. april 2019 kl. 20:23
Søndag den 17. marts 2019 fik BBB pige U13 besøg af Dalum, Højby, KRFK, Søhus-Stige og Særslev-Hårslev. 
I alt ca. 70 piger var i kamp, imens ca. 50 trænere og forældre fulgte med fra sidelinjen.
Vejrguderne havde begavet os med vindstød af stormstyrke og solide byger, så pigerne fik trænet  spil i både mod- og medvind og forældrene rykkede sammen på den overdækkede VIP-tribune ved hallen! For at holde tilskuerne varme var der løbende servering af kaffe langs linjerne.
 
På banerne var der tætte kampe, god fight og flot spil vejret tiltrods. Efter de indledende puljer stod det klart, at A finalen skulle stå imellem Dalum og KRFK, imens der skulle målfoto til at bestemme, at Søhus-Stige skulle møde Højby og Særslev-Hårslev skulle møde BBB i de to andre finaler. 
 
Inden finalerne skulle afvikles, stod den på lækre sandwich og frugt leveret fra SuperBrugsen Bellinge. Sukkerdepoterne fik også en indsprøjtning, da pigerne gik ombord i BBB forældrenes kagebord
Det gav kræfter til finalerne, hvor BBBs grænseløse gæstfrihed gav en flot sejr til Særslev-Hårslev. Næste finale bød på en straffesparksafgørelse, hvor der skulle 7 spark til hvert hold, før Søhus-Stige trak det længste strå imod Højby. Dagens sidste finale bød på endnu en spændende kamp, som KRFK trak sig sejrrigt ud af, da de slog Dalum 2-1. 
Alt i alt en dejlig omend lidt kold dag på kunstgræsset i Bellinge!
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik, så vi kan forbedre det både for dig og for andre. Vi benytter trafikanalyseværktøjet fra Google Analytics til at følge de besøgendes brug af siderne. For at kunne genkende tilbagevende besøgende, anvendes en cookie med unikt ID. Oplysningerne gemmes på Googles servere, og benyttes til at lave rapporter om brugen hjemmesiden. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies.
Luk