U8 i triumf ved Indoor Liga Cup

Den 17.-18. november 2018 tog 10 spillere fra U8 årgangen til Indoor Liga Cup i Fredericia, hvor der skulle spilles et 2 dags stævne samt mulighed for overnatning og hygge. Spillerne, trænere og 2 forældre var spændte, hvordan det mon ville gå drengene?
Drengene skulle tidlig stå op, pakke deres store tasker og køre mod vest. Ved ankomsten i Fredericia viste det sig, at det var et meget stort stævne med fælles indløb under høj musik og en masse røg i den store hal 1, Fedt! Så var ambitionen lagt! Nu skulle holdene fra KB, AGF og de andre store klubber have kamp til stregen.
Lørdag spillede ”A” holdet sig pænt igennem programmet. Top-kampen var den sidste i programmet mod løverne fra hovedstaden. Efter at have været bagud 3-1 viste drengene overskud og kæmpede sig tilbage i kampen, der endte med resultatet 3-3. ”B/C” holdet er endnu ikke så rutinerede og det endte med en seeding i ”C” gruppen til søndag.
Aftenen bød på lasagne sammen med mange andre hold fra Sjælland, Fyn og Jylland. Men også en masse slik, sodavand, hygge og afslapning på skolen hvor vi skulle overnatte.
Søndagen startede endnu en gang meget tidligt. Vi skulle pakke, spise morgenmad, aflevere vores lokale og være klar i hallen kl. 8. Trænerne nåede næsten ikke at drikke kaffe inden taktik-planen blev efterlyst af spillerne. Det var en forrygende søndag med masser af gode kampe og intenst fodbold. ”A” holdet klarede sig igen pænt blandt landets bedste hold i 2011 årgangen og ”C” holdet gik hele vejen indtil finalen.
Den blev vundet efter en meget spændende og tæt kamp, der endte 1:0 til BBB.
Kl. 16.00 da TV og alle tilskuere var på plads kunne drengene hive deres KÆMPE pokal i luften og alle 10 spillere fejrede en fantastisk fodbold weekend, som nok er lidt uforglemmelig og en fantastisk god minde.