U9 afholder hjemmebanestævne på søndag

Søndag den 17. april kl. 12:30 danner BBB rammen om et U9 A-stævne. Her skal vores drenge op imod nogle af Fyns bedste hold i årgangen.
Vi får besøg af Sanderum, TIF Faaborg og Højby - og vores træner og drenge har lovet at give 100 procent.
Drengene spiller tre kampe med start kl. 12:30 og håber på en masse opbakning fra andre hold i klubben.
Faktisk er der allerede aktivitet på banerne fra kl. 10. U8 og U10 spiller og vil også spille samtidig med U9-drengene.
"Tutten" vil være åben, hvor der kan købes kaffe, juice, sodavand, frugt, pølsehorn og kage til rimelige priser.
Vi håber, at alle i klubben har lyst til at kigge forbi og bakke op omkring vores drenge.
Vel mødt!