Vigtig information vedr. DBU's Fodboldskole

Kære deltager og forældre
I uge 26 går det løs med DBU's fodboldskole i BBB. Vi håber, at alle er klar til at give den fuld gas på banerne i Bellinge.
Jakob og jeg er i hvert helt klar - er I?
Vi kan fortælle, at vi har udsolgt - og det betyder, at der er 144 spillere tilmeldt årets fodboldskole i BBB. Det er faktisk 60 flere end sidste år. Der er stadigvæk andre håbefulde børn på ventelisten - så giv endelig besked til enten DBU eller undertegnede, hvis I alligevel ikke kan deltage.
Da vi nærmer os uge 26, sender vi jer denne lille besked. Vi vil opfordre jer til at pakke en taske til alt slags brug. Det er vigtigt, at tasken indeholder nogle forskellige praktiske ting som:
* Fodboldstøvler
* Benskinner
* Kondisko (til hallen)
* Regnjakke - eller bare glem den - vi ønsker jo ikke regnvejr ;)
* Godt humør og masser af glæde og lyst til at spille fodbold. Så klarer vi den!
Til forældre:
Mandag mødes vi i Rasmus Rask-Hallen kl. 09:00. Husk, at børnene ikke må have fodboldstøvler på i hallen.
Cirka kl. 09:15 vil der være gruppeinddeling, og derefter vil der være diverse praktiske informationer til forældrene.
Igen i år vil der være mulighed for at købe sandwich. Prisen er 25 kr., og der er tre forskellige slags:
* Kylling og bacon
* Ost og skinke
* Flæskesteg
Der skal bestilles dagen før inden kl. 16:00. Mandag inden kl. 09:30.
Vi har desværre måttet sige farvel til Leif som fodboldskoleleder, da han desværre ikke kunne mere. Jakob er kommet til som træner- og assistentleder. Jeg selv har overtaget Leifs rolle som skoleleder.
Jakob og jeg vil altid være at finde enten ved banerne eller oppe i cafeteriaet.
Ønsker du/I nærmere information, eller har du/I spørgsmål, så kan vi kontaktes på følgende måder:
Dennis
Mobil: 27 14 96 13
E-mail: dennis.marthin@bbbsport.dk
Vi og trænerne ser frem til en rigtig god uge i fodboldens tegn.
Vi ses i BBB den 27. juni 2016 kl. 09:00.
Med sportslige hilsener
Jakob Jakobsen og Dennis Marthin
Brændekildevej 30, 5250 Odense SV