Menu

Fodboldpas

image

Fra sæsonopstart august 2018 vil et aktivt Fodboldpas være obligatorisk for alle registrerede fodboldspillere m.fl. i Danmark. Fodboldpasset gør det bl.a. lettere for spillere at se, hvor er spilleberettiget henne.

Fodboldpasset er et opbevaringssted for dine vigtige, personlige oplysninger: 

  • Spillercertifikat. I fodboldpasset kan spilleren se, i hvilken klub hans/hendes spillercertifikat ligger. Det gør det lettere for spilleren at være sikker på, at han/hun er klar til kamp i klubben.
    Her vil også en evt. supplerende spilletilladelse fremgå (hvis en sådan forefindes).
  • Vilkår og betingelser - overholdelse af databeskyttelsesforordningen for klubber, lokalunion og DBU.
  • Ansvar for egne data - datakvalitet. Ligeledes del af databeskyttelsesforordningen.
  • Samtykke til brug af billeder, som ikke er uploadet af personen selv
  • Medlemskab(er)

Tidligere var det kun spillere, som havde foretaget et klubskifte, der blev tildelt et digitalt certifikat. Det blev lagret i klubbens KlubOffice system, men bliver nu ændret, så alle spillere har et personligt certifikat som en del af det kommende Fodboldpas. 

Datakvaliteten i fokus
Foruden at gøre det mere overskueligt, hvor en spiller er spilleberettiget, hjælper Fodboldpasset også med at øge datakvaliteten i dansk fodbold, hvilket alle har glæde af.

Det er vigtigt i forbindelse med at Databeskyttelsesforordningen (tidligere kendt som "persondataloven"), som er blevet strammet pr. 25. maj 2018. Det stiller større krav til, at vi (DBU og klubberne) oplyser spillere m.fl. om, hvordan deres oplysninger behandles. Det omfatter f.eks. holdkort, livescore, brug af billeder på (klub)hjemmesider/app m.v. 

Fodboldpasset gælder også for andre end spillere
Vi behandler data for mange forskellige målgrupper. Derfor er et aktivt fodboldpas også være et krav til dommere, trænere, ledere, kursister m.fl. Læs evt. mere i vores FAQ her (eksternt link).

Sådan aktiverer du
Du kan aktivere dit Fodboldpas på tre forskellige platforme. Hvis du er fodboldspiller over 12 år, kan du med fordel aktivere det via DBU's helt nye spillerapp, som hedder Driblr. App'en kan findes i App Store eller Google Play.
Du kan ligeledes aktivere dit Fodboldpas via Fodbold app'en (den med DBU-logoet) eller via login på Mit DBU her på siderne (højre hjørne - log ind).


GDPR
Vil du læse mere om databeskyttelsesforrordningen, så se mere her (eksternt link). 

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik, så vi kan forbedre det både for dig og for andre. Vi benytter trafikanalyseværktøjet fra Google Analytics til at følge de besøgendes brug af siderne. For at kunne genkende tilbagevende besøgende, anvendes en cookie med unikt ID. Oplysningerne gemmes på Googles servere, og benyttes til at lave rapporter om brugen hjemmesiden. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies.
Luk